Heymate søger online marketing- og content ansvarlig

Vi søger et talent, som har et godt kendskab til online markedsføring, primært inden for Facebook, SEO og Adwords, og som brænder for at få mere ansvar og for at blive endnu dygtigere. Du kommer til at arbejde med både vores egen store portefølje og med vores eksterne kunder.

Jobbet:

Du får et stort ansvar og frie rammer i et mediehus, som er i kraftig vækst og som har store ambitioner. Vi arbejder med nogle utrolig spændende forretningsområder, så vi har brug for en person som er dygtig og har en god forståelse for online markedsføring, og som hungrer efter at blive endnu dygtigere.

Du får bl.a. ansvar for at sende mere end 300.000 e-mails ud hver uge, samt at skabe trafik og bygge videre på den positive udvikling på vores 45 sites og 6 apps, som månedligt besøges af over 1,4 mio brugere.

De primære arbejdsområder vil være indenfor: SEO/SEM, Adwords, Facebook, PR, e-mail og linkbuilding.

Din profil:

For os er det vigtigste ikke hvilken uddannelse du har, men at du har et godt kendskab til Facebook, SEO og Adwords, samt en generel online markedsføring- og forretningsforståelse. Vi forestiller os at du er struktureret, kan arbejde selvstændigt og at du har en teknisk forståelse. Du skal kunne håndtere et stort ansvar, både i forhold til produkt og medarbejdere, da der i dit team også vil blive tilknyttet studerende til at udføre nogle af arbejdsopgaverne.

Har du allerede stiftet bekendtskab med opbygning og markedsføring af dine egne sites, er det kun en fordel.

Vi tilbyder:

Du bliver en nøgleperson som er med til at præge dit eget job, og som får et stort ansvar.

Du vil få en høj faglig sparring fra folk som har arbejdet i online branchen i mange år, og som bl.a. har stået bag flere af de største danske online succeser, og som har siddet i topstillinger i flere store danske og internationale mediehuse.

Vi bor i Klostergade i Aarhus C i hyggelige omgivelser, hvor bordfodbold, dart, bordtennis og en Mexicansk bar er en del af kontoret. Vi er et firma med en fælles mission, og hvor alle medarbejdere er en del af den succes vi skaber – både i hverdagen, økonomisk og ikke mindst når vi fejrer!

– Tiltrædelse snarest muligt.

Kontakt adm. direktør Kenneth Andersen på ka@heymate.dk eller tlf. 4084 9898.

Om Heymate

Heymate er et lille mediehus med store ambitioner og en stor portefølje. Vi rykker hurtigt, er innovative, uformelle og dygtige til at eksekvere på nye tiltag. Inden for de seneste 18 måneder har vi succesfuldt lanceret en række nye tjenester som f.eks www.tjekbil.dk og www.bilhandel.dk og vi har et nyt forretningsområde med sammenligningstjenester som www.tjek-laan.dk og www.findmaaltidskasse.dk

2017-12-19T14:22:11+00:00

About My Work

Phasellus non ante ac dui sagittis volutpat. Curabitur a quam nisl. Nam est elit, congue et quam id, laoreet consequat erat. Aenean porta placerat efficitur. Vestibulum et dictum massa, ac finibus turpis.

Recent Works

Recent Posts